
Samarbejde
Jane kønig x stradivarius
Vi er stolte af at kunne præsentere et unikt samarbejde mellem Jane Kønig og det spanske modehus Stradivarius. Stradivarius, som er en del af Inditex-familien, har længe beundret Jane Kønigs design og henvendte sig til hende for at skabe en eksklusiv kollektion sammen. Selv designteamet hos Stradivarius har fulgt Jane Kønigs smykker i mange år og bærer ofte selv Janes design, hvilket gør, at dette samarbejde føles naturligt.
Stradivarius opererer i 64 lande med over 800 butikker verden over. De ønskede at skabe noget unikt sammen med Jane Kønig, og det er der kommet denne eksklusive kollektion ud af.
• • •
"Det har været rigtig sjovt at arbejde med så stort et modehus! Stradivarius er en helt anden type virksomhed end vores, og det har været en fantastisk oplevelse at skabe smykker med ›bling-bling‹-detaljer og arbejde med et kreativt team som deres. Jeg har virkelig nydt at skabe noget særligt sammen."
- Jane Kønig



Om
Samarbejdet
Kollektionen består af en række ikoniske designs, der kombinerer Jane Kønigs elegance med Stradivarius' festlige stil. Med sin slanke og minimalistiske æstetik er Jane Kønig x Stradivarius det perfekte supplement til Stradivarius' festkollektion. Det giver et unikt og sofistikeret touch til dit look.

